Erfaringer

28.11.2010 − 

Visionen om en ”fælles brystkræftregion” har taget form i INTERREG IVa projektet ”Grænseoverskridende samarbejde; Forebyggelse, undersøgelse og behandling af brystkræft i Syddanmark og Slesvig-Holsten”. Denne vision var hovedresultatet af den afsluttende konference ”Cross-border cooperation is the future – Breast Health is an example” d. 24.november 2010 afholdt hos Fachhochschule Flensburg.

Efter velkomsttalen, holdt af leadpartner Prof. Dr. Roland Trill, fremlagde de politiske repræsentanter Dr. Bettina Bonde fra Sundhedsministeriet i Slesvig-Holsten og Stefanie Lohse fra Region Syddanmarks Regionsråd fordelene ved projektet og dets positive indflydelse på samarbejde mellem naboregionerne.

Keynote speaker Prof. Elsebeth Lynge fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Center for Epidemiologi og Screening, Københavns Universitet, fremlagde trends indenfor forekomsten af brystkræft og konkluderede, at screening ville kunne nedbringe brystkræft dødeligheden.
På baggrund af dette formulerede Prof. Dr. Ingrid Schreer og Dr. Christian Schem fra Universitetshospitalet i Slesvig-Holsten i Kiel fremtidige muligheder for grænseoverskridende research projekter, inklusiv en intensiveret benyttelse af den grænseoverskridende infrastruktur etableret i projektet til udvekslingen af mammografiscreeningsbilleder.
De danske eksperter Peder Illum fra MedCom samt Claus Duedal Pedersen fra OUH Odense præsenterede den tekniske infrastruktur samt resultaterne fra pilotforløbet.

Afsluttende præsenterede Claus Toftgaard fra Region Syddanmark lighederne mellem de to regioner såsom behandlingsprogrammer, klinikere der arbejder og taler sammen, samt kvalitetsindikatorer. Han konkluderede, at ”Breast Health projektet viste at grænseoverskridende samarbejde er en måde hvorpå man kan forbedre sundheden på. Endvidere kunne de to regioner skabe en fælles samarbejdende region i midten af Europa – en fælles region mod brystkræft”.

Samtlige missioner, visioner og erfaringer fra projektet er samlet i en rapport, som blev distribueret på konferencen. Den dansk-tyske rapport indeholder endvidere konkrete skridt til opbyggelsen af et grænseoverskridende brystkræftcenter.

Klik her for at gå til præsentationerne (engelsk)
Klik her for at læse rapporten (dansk og tysk)

« tilbage til oversigten

Logo EU